sujet

Servicetekniker

- Servicetekniker til alsidige opgaver inden for avancerede trafikløsninger

Er du uddannet elektriker, elektromekaniker eller automatikmekaniker, og vil du:

  • Have en spændende hverdag, hvor du løser mange forskellige typer af opgaver?
  • Have stor frihed til at planlægge din hverdag?
  • Løbende efteruddannes i professionelle produktprogrammer?
  • Arbejde udendørs

 

Fejlfinding, installation og service

I tæt samarbejde med dine 28 kollegaer i serviceafdelingen bliver du medansvarlig for at servicere, vedligeholde og foretage akut fejlsøgning på eksisterende trafiksignalanlæg og ITS-udstyr. Du kører ud hjemmefra i din servicevogn til opgaverne, som du løser selvstændigt. De indebærer, at du:

  • Står for opsætning, installation og indkøring af nye trafiksignalanlæg og andre typer ITS-udstyr.
  • Fejlsøger på produkterne og løser problemerne.
  • Sikrer at drift og vedligehold forløber problemfrit.
  • Udfører servicekontrol på trafikanlæg.

På sigt indgår du i en turnus-døgnvagt og du rapporterer til vores Operations Manager.

 

Faste arbejdstider og pålideligt servicemanagement-system

Dine arbejdstider er hver dag mellem kl. 8 og 16 og fredag til kl. 15.30. Nogle gange har vores kunder brug for, at vi er fleksible, så det hænder, at du møder på opgaver kl. 7 – eller slutter senere.

Du får dine opgaver igennem vores servicemanagement-system (som i praksis er en app på din firmatelefon/tablet). Det er også gennem systemet, at du rapporterer tilbage til kontoret.

 

Daglig kontakt og sparring med dine kollegaer

Telefonen er din daglige kontakt til dine kollegaer. Vi sparrer meget og deler erfaringer. Det starter allerede på din første dag, hvor vi sørger for, at du får en god og grundig oplæring i vores produkter. Desuden bliver du uddannet i vores produktprogrammer. Derudover mødes vi fysisk til både sociale og faglige arrangementer

 

Erfaring med kundebetjening og solidt kendskab til elektronik og finmekanik

  • Du er uddannet elektriker, elektromekaniker eller automatikmekaniker kombineret med nogle års erfaring med professionel kundebetjening.
  • Du har solidt kendskab til elektronik og finmekanik samt kendskab til installation og servicering af netværk, opsætning af Video/CCTV-løsninger og modem- og GRPS-løsninger.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.

 

Som person trives du med at løse opgaverne selvstændigt. Men videndeler og kommunikerer flittigt med de øvrige teknikere og dine øvrige kollegaer hos Swarco. Du går struktureret til værks, så du ser detaljerne og giver kunderne servicearbejde af høj kvalitet. Samtidig trives du med at betjene kunderne og give dem gode oplevelser, så de også vælger vores løsninger næste gang.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Operations Manager Tonny Pedersen på 51 37 50 05.

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send din ansøgning allerede i dag og senest d. 15. januar 2018 til følgende mailadresse reception.danmark@swarco.com.

 

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.